Karins Turistrejser

forsiden
Kontakt

 

 

 

 


sep     sep

Kære gæster

Efter 26 år med de store busser er det tyndet gevaldigt ud i de lange busrejser, så vi har valgt at lægge programmet lidt om og tilbyde jer flere anderledes rejsemål med fly og biler/minibusser/busser alt efter hvor mange vi og vi er så ikke længere afhængige af atskulle være mindst 25 personer.

Flere mennesker bryder sig ikke om f.eks. at køre i venstre side, men det generer ikke os, så her er muligheder for at komme rundt i de venstrekørende lande som Irland, England, Skotland m/Orkneyøerne og Shetlandsøerne.

Nogle er heller ikke helt så rejsevandte i de store lufthavne, så her tilbyder vi også rejser med fly og rejseleder, så vi stadig kan komme til Østrig, Frankrig, Italien og hvor I ellers har lyst.

Der ligger endnu ikke mange datoer fast, så dette er blot forslag og skulle I have behov for andre datoer, siger I til.

Se vores forslag her.

rejseoversigt

De sidste to år har været med spændende rundrejser Island vestfjorde rundt, Island rundt, Færørerne rundt, skotland rundt og Svalbard med fra 1 til 12 gæster, for blot at nævne nogle.

Jeg håber og glæder mig til at se jer.

Med venlig hilsen
Karin

Karins Turistrejser er et lille hyggeligt rejsebureau, der primært arrangerer busrejser rundt i Europa for de, der gerne vil betale for:

• God service
• Dejlige hoteller
• Overnatning ud-og-hjem på de længere rejser
• 4-stjernede**** busser.

Det hele startede i 1989, hvor jeg blev træt af at sidde på en kontorstol hver dag fra 9-17. Jeg holder meget af at rejse og taler flere fremmedsprog - så hvorfor ikke bruge det til noget sjovere?

Jeg henvendte mig til et par rejseselskaber og kom afsted som rejseleder. Det gav blod på tanden, og jeg blev bidt af busser. Jeg fortsatte en tid med rejser til Polen, tog erhvervskørekort og da min faste chauffør klagede over at hans busser ikke havde så meget at lave, startede vi for os selv.

I 6 år var vi i kompagniskab, hvorefter jeg i 1995 trak mig ud og, stiftede Karins Turistrejser.
Vi har mange stamgæster (rekorden for en enkelt gæst er 35 rejser siden 1999!) ligesom der er kommet mange lukkede grupper til; pensionistforeninger, kortklubber og lignende.

Karins Turistrejser er ikke et stort firma, vi har ikke noget stort kontor, men vi har en dejlig kundekreds, hvor der altid er plads til én til!

Velkommen til Karins Turistrejser - de hyggeligste busrejser!

Karin